Brandstifter dømt til psykiatrisk behandling
Arkivfoto

Brandstifter dømt til psykiatrisk behandling

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 10-11-21 - 14:24

RØNNE – Retten på Bornholm har idømt en 24-årig mand fra Rønne en behandlingsdom for forsætlig brandstiftelse under særligt skærpende omstændigheder.


Den 24-årige er dømt til psykiatrisk behandling ved en psykiatrisk afdeling på ubestemt tid.

Manden har erkendt, at han 21. august ca. kl. 02:20 satte ild til campingvognen, som han havde råderet over, på Nordskovens Camping i Rønne.

Ved branden skete der skader for ikke under 40.000 kroner, og der var opstået overhængende fare for personer, såfremt der havde opholdt sig personer i den nærliggende campingvogn.

Ingen personer kom til skade ved branden.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU