Brandudrykning med forhindringer

AF Bjarne Hansen / Lørdag 24-3-12 - 12:57

Bornholms Brandvæsen rykkede lørdag kl. 12:48 ud til en skorstensbrand i Halmstræde 1 i den gamle bydel i Rønne - men havde svært ved at komme frem.

De store brandbiler havde besvær med at komme rundt i de snævre gader. De mange parkerede biler gjorde det da også umuligt for den store vogn med redningsliften at komme helt hen til ejendommen, hvor skorstenen brændte.

Indsatsleder Flemming Jensen fortalte, at det ikke betød noget for indsatsen.

”Nu havde vi ikke brug for redningsliften, men havde vi haft brug for den, så måtte vi jo have kørt en anden vej rundt, så vi kunne komme tæt nok på,” forklarede han.

Det tog brandfolkene omkring tre kvarter at få renset skorstenen.

FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Tirsdag 27-1-26 - 05:39 Sne og fygning giver glatte veje på Bornholm
NYHEDER 27.1.26 05:39

Sne og fygning giver glatte veje på Bornholm

DØDSFALD 26.1.26 16:22