Bred aftale om kommunens budget for 2018
Arkivfoto

Bred aftale om kommunens budget for 2018

AF BJARNE HANSEN / Mandag 4-9-17 - 15:29

RØNNE - Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti, Bornholmerlisten, Enhedslisten, Radikale Venstre
og Kristendemokraterne har indgået aftale om budgettet for 2018.

Overordnet tilslutter aftaleparterne sig det øgede aktivitetsniveau og afsætter de nødvendige midler hertil. Der tilføres midler til kvalitetsforbedringer på børne- og skoleområdet, især med henblik på at støtte udsatte børn og fremme inklusionen.

Der gennemføres en generel niveautilpasning af udgifterne på børne- og ungdomsområdet i lyset af de stigende udgifter, der har været på dette område som følge af en skærpet indsats. Der afsættes 14,4 mio. kr. i 2018, hvorefter de øgede bevillinger gradvis reduceres de følgende år.

Forbruget overvåges løbende, og der foretages en årlig vurdering af det aktuelle forbrug med henblik på eventuelle justeringer.

Den nuværende indsats ”De Utrolige År” gentænkes sammen med en generel socialt betinget opnormering på 1,5 mio. kr. i de kommunale dagtilbud. Indsatsen skal være en direkte styrkelse af normeringen i de dagtilbud, der har mange børn med sociale udfordringer og friholdes konkret visitation. Den nærmere udmøntning af ressourcerne foretages af Børne- og Skoleudvalget.

Udførerdelen på Børne- og Familieområdet opnormeres med 1,2 mio. kr. til at imødegå øget efterspørgsel.

Parterne er desuden enige om, at afsætte et beløb til tilskud til forældre, der ønsker at passe deres egne børn.

Parterne ønsker at anvende 2,1 mio. kr. til fortsættelsen af et ressourceteam, der fremmer inklusion i folkeskolen.

IT i folkeskolen fortsættes, men i en nedjusteret form, hvor der bl.a. stilles færre og mindre tablets til rådighed i indskolingen.

Parterne er enige om at anvende 9 mio. kr. i 2018 og et tilsvarende beløb i 2019 til etablering af madskoler samt om at afsætte midler til driften af madskolerne efter en model, hvor betalingen for mad i skolen gradueres efter forældrenes indkomst.

Planerne om en fysisk samling af udførerdelen af børne- og ungeområdet i sammenhæng med planerne for udnyttelse af de bygninger, der bliver ledige i forbindelse med ibrugtagningen af campus-byggeriet fortsættes. Der afsættes 500.000 kr. til projektering heraf, som forventes påbegyndt i første halvdel af 2018.

Fritids- og kulturområdet
Med henblik på en fortsat understøttelse af udsatte børns opvækst er parterne enige om at afsætte midler til en forlængelse af ”Young Care – tidlig indsats” – en aktivitet, der sikrer det udsatte barn et netværk i et musisk miljø.

Parterne er desuden enige om at øge driftstilskuddet til Bornholms Kunstmuseum for at sikre museets muligheder for at imødekomme kvalitetskrav fra Kulturstyrelsen.

Social- og sundhedsområdet
Aftaleparterne tilslutter sig det generelt forøgede aktivitetsniveau og afsætter ekstra bevilling til dækning heraf. Ældre-, Sundheds-, Psykiatri- og handicapområdet friholdes generelt for besparelser.

Parterne har besluttet at gennemføre en niveautilpasning af bevillingerne på ældreområdet i lyset af de konstaterede øgede udgifter. Forbruget overvåges løbende, og bevillingen vurderes årligt på grundlag af det aktuelle forbrug med henblik på eventuelle justeringer. Parterne har dog samtidig aftalt, at der skal gennemføres en væsentlig begrænsning af udgifterne til vikarer, således at opgaverne i øget omfang løses af de kommunalt ansatte. Der afsættes ekstra 11,29 mio. kr. i 2018, samtidig med at der indlægges en besparelse på vikarforbruget på 2 mio. kr.

Den eksisterende ordning med miljøpedeller forlænges ud over 2018.

Der afsættes øgede ressourcer til en forøgelse af medarbejderstaben på kvindekrisecentret.

Midtpunktet, som er et aktivitets- og samværstilbud i Rønne for personer med psykisk sårbarhed, sikres midler til at holde weekend-åbent.

Der er konstateret en stærkt stigende aktivitet på genoptræningsområdet, og parterne har derfor besluttet at afsætte ekstra midler, som nærmere disponeres af Social- og Sundhedsudvalget.

I forbindelse med ibrugtagningen af et nyt IT-system på omsorgsområdet afsættes der midler til uddannelse af personalet.

Der afsættes midler til sekretariatsbetjening af et Udsatteråd på Bornholm.

Erhvervs- og beskæftigelsesområdet
Aftaleparterne ønsker at øge antallet af unge, der tager en erhvervsfaglig uddannelse, og samtidig afhjælpe erhvervslivets mangel på arbejdskraft. Derfor afsættes der midler til etablering af flere praktikpladser, til vejledning af de studerende og til voksenlærlinge i regionskommunen.

Der afsættes 1 mio. kr. årligt i to år til en pulje til øget tilflytning til Bornholm – for eksempel i form af prøveboliger, markedsføring mv.

Der afsættes midler til videreførelse af tilflytterkonsulenten i 2018 og 2019.

Teknik- og miljøområdet
Der gives et tilskud til etablering af klyngesamarbejdet mellem de fire lokalsamfund i Nyker, Klemensker, Rø og Aarsballe.

For at nedbringe de stigende sagsmængder for erhvervsbyggesager som følge af et stigende antal ansøgninger tilføres ressourcer til ansættelse af en ekstra byggesagsbehandler for erhvervssager.

Desuden sænkes gebyret for byggesager.

Parterne er enige om at etablere en miljøpulje med henblik på at sikre biodiversitet på 600.000 kr. årligt.

Der afsættes 1,7 mio. kr. til forbedring af udeområderne ved Hans Rømer Skolen.

Der afsættes midler til etablering af ny stiforbindelse ved Nørremøllecentret i Nexø.

Den eksisterende gadebelysning erstattes i løbet af de kommende tre år med energibesparende LED-belysning. Investeringen tjener sig hjem i løbet af en årrække.

Der er afsat et beløb til forstudier i forbindelse med indførelse af eldrift på bybusnettet i Rønne.

Resultatet af disse studier forventes i 2018, således at der på budgettet for 2019 vil blive taget stilling til midler til de nødvendige investeringer til projektering og planlægning.

Der etableres en pulje med 1,5 mio. kr. i hvert af årene 2018 og 2019 til sikkerhedsforanstaltninger og vedligeholdelse af de kommunale havne uden for Rønne-området. Desuden er parterne enige om at yde et tilskud til sikring af broen på Arnager Havn.

Der afsættes et beløb til byforbedringer i Aakirkeby bymidte.

Der afsættes et beløb til en proces for helhedsplan for Nexø.

Der afsættes 400.000 kr. til asfalt på cykelstier.

Økonomi- og planområdet
Aftaleparterne har vedtaget, at der afsættes midler til en kommunikationskonsulent kommunen.

Der etableres en pulje til HovedMED’s arbejde med trivsel i Bornholms Regionskommune.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Søndag 16-8-26 - 00:20 Flere anmeldelser om indbrud på Bornholm
NYHEDER 16.8.26 00:20

Flere anmeldelser om indbrud på Bornholm

NYHEDER 16.8.26 00:36

Varmere havvand kan ramme Østersøens miljø

Usædvanligt høje havtemperaturer kan skade havmiljøet og fiskebestandene
NYHEDER 16.8.26 00:34

287 bornholmere døde i første halvår

Flest dødsfald blev registreret i Rønne
NYHEDER 16.8.26 00:32

Udsatterådet: Socialsygeplejersken er uundværlig

Rådet mener, udsatte borgere har behov for forebyggelse, hjælp og støtte
NYHEDER 16.8.26 00:16

Værktøj kan afsløre skjulte skibe i Østersøen

Satellitdata og kunstig intelligens gør det muligt at opdage fartøjer omkring Bornholm, selv om de ikke udsender AIS-signal
NYHEDER 15.8.26 23:03

Bornholm halter langt efter på elbiler

Bornholm er blandt de kommuner, hvor elbiler fortsat udgør den mindste andel
NYHEDER 15.8.26 19:09

Bornholm får vedvarende stigninger i boligpriserne

Det er ikke tilfældigt udsving, men en varig udvikling, mener boligøkonom
NYHEDER 15.8.26 17:58

Udsatterådet: Besparelser vil skabe flere socialt udsatte

Lukning af væresteder, kortere åbningstider og færre medarbejdertimer vil føre til flere socialt udsatte på Bornholm, advarer Udsatterådet
NYHEDER 15.8.26 16:47

Markant fald i anmeldelser om vold på Bornholm

56 voldsforbrydelser blev anmeldt i første halvår – året før var tallet 86
NYHEDER 15.8.26 16:32

Flere biler på Ystad-ruten

Frem til 10. august ligger antallet knap 4 procent over samme tidspunkt sidste år
SPORT 15.8.26 14:24

Sen udligning reddede NB Bornholm

Det blev en intens kamp, hvor der undervejs blev uddelt fem gule kort
NYHEDER 15.8.26 13:14

Udsatterådet advarer mod besparelse på Børne-Familiehuset

Rådet betegner tilbuddet som en nødvendig forebyggende indsats for børn og familier
NYHEDER 15.8.26 11:56

Oktoberfest i gågaden i Rønne

O’Malley’s inviterer til fest med tysk inspiration lørdag den 29. august
SPORT 15.8.26 11:51

Baunely-hestene topper opdrætterlisten på Bornholm

Kenn Strøby og Elna Olsen har foreløbig 10 sejre med deres opdræt
NYHEDER 15.8.26 11:38

Kraftig fralandsvind ved de bornholmske strande

Der advares lørdag om kraftig fralandsvind ved både Balka og Sandvig Strand
NYHEDER 15.8.26 11:32

Tre tilbud til sårbare bornholmere kan lukke

Ifølge SIND spiller værestederne, fællesskabet og aktiviteterne en vigtig rolle
NOTER 15.8.26 10:54

423 forbrydelser anmeldt på Bornholm

Det var præcis det samme som i samme periode sidste år
NOTER 15.8.26 10:39

Cykelløb giver omkørsel for busser

Denim Cup betyder ændringer på busruterne i Rønne, Knudsker og Vestermarie den 22. august
NAVNE 15.8.26 10:25
KULTUR 15.8.26 10:03

Girls Night Out med forpremiere i Rønne Bio

Aftenen begynder med et glas kølige bobler
NOTER 15.8.26 10:01

19-årig og 15-årig anklaget for hærværk i Rønne

En bil blev skadet for over 6.000 kr.
NYHEDER 15.8.26 09:00

106 børn født på Bornholm i første halvår

Rønne tegnede sig for flertallet af de nye bornholmere
NYHEDER 15.8.26 08:53

Bornholmernes biler er blandt landets ældste

Privatbiler på Bornholm er i gennemsnit 12,5 år gamle
NYHEDER 15.8.26 08:44

79-årig kvinde tiltalt for vold i bus

Offeret brækkede skulderen
NYHEDER 14.8.26 23:27

S: Lave lønninger koster BRK millioner i skatteindtægter

Et højere lønniveau kunne give kommunen 150-200 mio. kr. mere i skat om året
NYHEDER 15.8.26 01:14

Færre biler på Bornholmslinjens Tysklandsrute

Lidt færre personbiler har været med mellem Rønne og Sassnitz i år
NYHEDER 14.8.26 22:09

Bornholm på jagt efter arbejdskraft i Sverige

Nu rettes blikket mod Sverige i forsøget på at få flere til at flytte til øen