RØNNE - Bornholms Regionskommune fortsætter med Danske Bank som bankforbindelse, trods politikernes tidligere etiske overvejelser.


I november 2018 besluttede kommunalbestyrelsen at se på ”mulighederne for at ophæve samarbejdet med Danske Bank koncernen” og indgå aftale med en ny bank. Beslutningen var etisk begrundet og kom på baggrund af mistanken om hvidvask af penge i Danske Banks filial i Estland.

Ifølge en rapport er der mistanke om, at Danske Bank har overtrådt hvidvasklovgivningen ved ikke at have tilstrækkeligt styr på 15.000 udenlandske kunder og pengestrømme for 1.500 milliarder danske kroner i bankens filial i Estland i årene 2007 til 2015.


Nu har kommunen gennemført et udbud af sine daglige bankforretninger, gældspleje og portefølje management i perioden 2021 -2025, og det bliver også i fremtiden Danske Bank, der varetager kommunens bankforretninger.

Bornholms Regionskommune oplyser, at den i kontraktmaterialet har fulgt nogle af Kommunernes Landsforenings Bankråds anbefalinger, der er kommet i kølvandet af bankens sager om hvidvask, for ad den vej at sikre sig mod lignende i fremtiden.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU