BORNHOLM – Bornholms Regionskommune foreslår at reducere bemandingen i sekretariatet, der betjener kommunalbestyrelsen og de politiske udvalg.
Lavere serviceniveauBesparelsen svarer til omkring 40 procent af en stilling og skal give en årlig besparelse på 200.000 kroner. Ifølge forvaltningen vil det betyde et lavere serviceniveau, blandt andet i forbindelse med kommunalbestyrelsesmedlemmernes rejseaktiviteter. Der må desuden forventes længere svartider på henvendelser og mindre hjælp til udarbejdelse af politiske dagsordener.
Sårbart ved sygdomForvaltningen peger samtidig på, at sekretariatet bliver mere sårbart ved sygdom, og at arbejdsbyrden kan stige ved blandt andet folketingsvalg, kommunalvalg og valg til Europa-Parlamentet. Et eventuelt nyt Ungeråd vil også lægge yderligere pres på afdelingen.
Forslaget indgår nu i de politiske budgetforhandlinger om budgettet for 2027.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.