Bueskydning skaber indre ro
Bueskydning kan bringe ens indre liv og bevidsthed til live, forklarer Sandja Brügmann. Arkivfoto

Bueskydning skaber indre ro

AF BJARNE HANSEN / Mandag 29-6-20 - 05:39

RØNNE - Tre gange i juli, 11., 18. og 25. juli, vil der hos Rønne Bueskytte Laug være mulighed for at stresse af med bueskydning.


For første gang tilbyder Sandja Brügmann og The Passion Institute en række workshops på skydebanen hos Rønne Buesekytte Laug.

Sandja Brügmann er tidligere Danmarksmester i bueskydning, har slået adskillige danske rekorder og i sine yngre år på landsholdet.

- Rønne Buesekytte Laug er min tidligere klub, og jeg er opvokset i Rønne. Vi vil fremadrettet også tilbyde bueskydning som Mindfulness og som teambuilding for organisationer og virksomheder, siger Sandja Brügmann.


Hun arbejder til daglig med ledelsesudvikling og bæredygtig forretningsstrategi, og benytter blandt andet udviklings- og meditationsredskaber, for at hjælpe folk til at opnå deres potentiale.

- Nu er intentionen bag bueskydningen ikke længere at opnå de bedste resultater på skydeskiven, men at bringe en indre ro, harmoni og klar handling igennem udsøgt krop, mental og teknik kundskab, fortæller Sandja Brügmann.

Bueskydning er redskab til mindfulness og tilstedeværelse i nuet.

- I Japan benytter man bueskydning som meditation – det hedder Kyūdō. Vi har udviklet en moderne version, og formålet er selve processen, at bringe ens indre liv og bevidsthed til live, forklarer Sandja Brügmann.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU