Rønne Byforening er imod planerne om at sætte moderne LED-lys i de gamle gaslamper i den gamle bydel i Rønne.
Bornholms Regionskommune vil skifte af økonomiske fordele, fordi lysdioderne har en langt længere levetid end almindelige lyskilder. En lysdiode har ifølge producenterne en levetid på 50.000 timer, mens eksempelvis lysstofrør skal skiftes efter 15.000 timer.
I begyndelsen af året blev en del ældre gadelamper udskiftet med de nye energibesparende gadelamper med LED-lys.
”Vi synes de nye lamper giver et godt lys og passer fint ind i gadebilledet. Man vil også gerne skifte til LED-lys i de gamle gaslygter, som nu har fire energisparepærer. Et forsøg i en lygte i Rådhusstræde synes ikke at være faldet godt ud, og Rønne Byforening har en aftale om at blive taget med på råd i en forbedring,” skriver formand Niels-Holger Larsen i det seneste nyhedsbrev fra byforeningen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.