BORNHOLM – Campus Bornholm har vedtaget en ny strategi for perioden 2026-2030 med en klar ambition: At uddanne flest mulige – bedst muligt – på hele øens campus.
Strategien lægger vægt på et bredt og kvalitetsrigt uddannelsestilbud samt motiverende og inkluderende læringsmiljøer, der skal styrke både faglighed og trivsel.
Fokus på kerneopgavenCampus Bornholm vil styrke den faglige trivsel blandt elever, studerende og kursister og samtidig udvikle en attraktiv arbejdsplads for medarbejderne.
Derudover ønsker institutionen at være en toneangivende aktør i lokalsamfundet og bidrage til Bornholms bæredygtige udvikling
Rekruttering og overgangeEt centralt mål er at sikre realistisk rekruttering til uddannelserne og skabe de bedst mulige overgange til videreuddannelse eller job.
Samtidig vil Campus Bornholm motivere flere unge og voksne til at gennemføre en uddannelse og tilbyde sig som testskole i forbindelse med den kommende ungdomsuddannelsesreform
Udvikling og nye samarbejderStrategien peger også på behovet for at tilpasse eksisterende uddannelser, udvikle nye tilbud og indgå strategiske samarbejder.
Ressourcerne skal udnyttes effektivt, så der sikres en ansvarlig økonomisk drift og de bedst mulige undervisnings- og udviklingsmuligheder
Værdierne bag strategien samles i tre nøgleord: Fællesskab og relationer, faglig stolthed og identitet samt dannelse til livet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.