Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har reduceret tilskuddet, fordi Campus Bornholm optog flere elever end det tilladte klasseloft
RØNNE – Campus Bornholm mister i alt 357.817 kroner i statstilskud, efter at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har vurderet, at skolen optog flere elever end reglerne tillader på de gymnasiale uddannelser.
Ifølge årsrapporten drejer det sig om otte elever for meget på STX og fire elever for meget på HHX. Det udløser en reduktion af statstilskuddet på henholdsvis 313.837 kroner og 43.980 kroner. Hertil kommer en mindre regulering af det sociale taxameter.
Campus Bornholm oplyser, at skolen er uenig i styrelsens fortolkning af reglerne. Ledelsen mener, at ændringen af klasseloftet ikke blev kommunikeret tydeligt, og der er derfor indledt dialog med Region Hovedstaden om sagen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.