Regionsrådsmedlem Carl Ilsøe (S) mener, det inden for et par år vil være fornuftigt med skolelukninger og måske kun én eller to overbygningsskoler på Bornholm.
Ilsøe mener, det er nødvendigt med en ny skolestruktur, fordi alt andet vil være uanstændigt på grund af udviklingen med faldende børnetal og stigende ældreudgifter.
- Det vil med det samme serviceniveau bevirke, at der vil være færre penge til folkeskoleområdet i de kommende år. Omvendt vil det stigende antal ældre med det samme serviceniveau for ældreområdet tilsvarende kræve flere ressourcer end i dag, siger Carl Ilsøe til Bornholms Tidende.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.