SANDVIG – Cirkusbygningen i Sandvig kan blive byens lokale tryghedspunkt, hvis Bornholm bliver ramt af en krisesituation.
Små 20 sandvigborgere var torsdag aften samlet i Cirkusbygningen for at høre beredskabsinspektør Emil Gørløv fortælle om planerne om at etablere tryghedspunkter på Bornholm.
Der var kaffe og hjemmebagte kager til de fremmødte, og spørgelysten var stor under mødet.
Aftenen endte med, at fire lokale foreninger nu går videre med arbejdet. Det drejer sig om havneforeningen, saunaforeningen, Cirkusforeningen og Foreningen Sandvig.
De fire foreninger vil i den nærmeste fremtid sætte sig sammen og arbejde videre med planerne om at gøre Cirkusbygningen til Sandvigs lokale tryghedspunkt.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.