Cyklistkontrol med sidegevinster

AF Bjarne Hansen / Torsdag 7-3-13 - 16:53

Bornholms Politi afholdt i sidste uge cyklistkontrol i morgentimerne ved de fleste af øens skoler og udbyttet ved selve kontrollen var meget magert – men sidegevinsterne store.

Ved kontrollen blev i alt 58 cyklister kontrolleret. Der blev i alt sigtet tre personer for enten at køre uden lys på cyklen eller for at køre to på en cykel.

Generelt for indsatsen er tilbagemeldingen fra patruljerne, at de bornholmske cyklister har en god færdselskultur, og at der i lygtetændingstiden føres cykel med de lovpligtige lygter tændt.

I forbindelse med indsatsen blev yderligere 16 personer sigtet for øvrige overtrædelser af færdselsloven på knallert eller i bil. Det vil sige, at de enten talte i mobiltelefon, kørte spirituskørsel på knallert eller manglende styrthjelm, fortæller politikommissær Jan Egelund, Bornholms Politi.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


TOPNYHED

NYHEDER 28.1.26 23:26

Fravalg af fjernvarme ærgrer varmeselskab