Bornholmslinjen aflyser to afgange og ændrer sejlplanen på årets første rejsedag i efterårsferien
RØNNE – Udsigten til dårligt vejr fredag 9. oktober betyder, at Bornholmslinjen ændrer sejlplanen mellem Rønne og Ystad.
De to tidlige afgange med Express 5 bliver aflyst. Det gælder afgangen fra Rønne kl. 06.30 og retursejladsen fra Ystad kl. 08.30.
Hammershus sættes indI stedet indsættes færgen Hammershus på to nye afgange.
Hammershus sejler fra Rønne kl. 08.00 med ankomst til Ystad kl. 10.40. Retursejladsen fra Ystad bliver kl. 11.40 med ankomst til Rønne kl. 14.20.
Seks afgange forsinkesDe øvrige seks afgange med Express 5 bliver omlagt og forsinket med 30 minutter.
Det betyder, at Express 5 sejler fra Rønne kl. 11.00, 15.00 og 19.00 og fra Ystad kl. 13.00, 17.00 og 21.00.
Ændringerne rammer årets første store rejsedag i efterårsferien, hvor mange ventes at rejse til og fra Bornholm.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.