ALLINGE - Retten på Bornholm bestemte i dag. at det skal koste en 54-årig mand fra Allinge 5.000 kroner, at han begik hærværk mod naboens hæk.
Manden mødte ikke op i retten, og derfor fulgte dommeren anklagemyndighedens krav om seks dagbøder af 625 kr.
Hærværket fandt sted i perioden mellem 17. februar kl. 08:20 og 19. februar kl. 14:00, hvor den 54-årige beskar hækken og beplantningen i skellet til naboen, hvorefter han smed hækken og beplantningen ind på nabogrunden.
Han blev også dømt for ved samme tid og sted uberettiget at have skaffet sig adgang til naboens grund, der ikke er et frit tilgængeligt sted.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.