Charterselskabet Nazar Nordic måtte onsdag efterlade en kvindelig bornholmsk turist i Antalya i Tyrkiet.
Kvinden havde glemt sit pas på Hotel BonApart i Alanya ca. to og en halv times kørsel fra lufthavnen i Antalya.
Kvinden overlod i lufthavnen sin bagage til et ældre bornholmsk ægtepar, og tog en taxi tilbage til hotellet.
Da det pga. terrorrisikoen er ulovligt at overlade sin bagage til andre, beslaglagde lufthavnens politi kufferten, da de betragtede den som en bombe.
Resultatet blev, at kvinden ikke nåede med flyet hjem - og hendes kuffert ser hun aldrig mere, da den blev sprængt i luften, fortæller en deltager på turen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.