Et antal civile afghanere formodes ramt under kamp mellem Talebanoprørere og danske soldater i november i det sydlige Afghanistan.
Men fordi tabene ikke kunne bekræftes, rapporterede forsvaret ikke om episoden, skriver Berlingske Tidende.
Chefen for den samlede danske styrke i det sydlige Afghanistan, oberstløjtnant Hans-Christian Mathiesen, der i det daglige er chef for den samlede opklaringsbataljon på Bornholm, begrunder tavsheden om de danske soldaters mulige drab eller skader på civile med det forhold, at oplysningerne ikke er bekræftede.
"Jeg er godt klar over, at civile tab er interessant i den hjemlige offentlighed. Men formodninger rapporterer jeg simpelthen ikke," siger Hans-Christian Mathiesen.
I Hærens Operative Kommando er chefen for operationer, oberst Henrik Sommer, enig i, at styrkecheferne ude i verden ikke skal rapportere om formodninger.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.