Et brud på en vandledning på Søndre Allé i Rønne medførte fredag morgen, at et antal husstande i den sydlige bydel var uden vand.
Vagthavende ved Rønne Vand A/S Bjarne Anker oplyser, at bruddet er lokaliseret, og at reparationsarbejdet er gået i gang.
Ifølge Bjarne Anker er færre forbrugere berørt end først frygtet.
”Jeg kan ikke umiddelbart sige, hvor mange, men det er en relativt lille del af forbrugerne i byen, der ikke har vand,” siger han.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.