Bornholmernes tillid til øens politikere og det lokale demokrati er ringe, fordi borgerne føler, de har for lille indflydelse.
Det fastslår lektor fra Syddansk Universitet Ulrik Kjær på baggrund af undersøgelsen »Bornholmerne og demokratiet efter kommunesammenlægningen«, som er lavet i samarbejde med Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut.
Bornholmernes mistillid til lokalpolitikerne, levner ifølge Kjær virkelig plads til forbedringer, fremgår det af en pressemeddelelse fra AKF
- Det er vigtigt, at politikerne fører en politisk proces, der i højere grad inddrager den enkelte borger og forklarer politikken, vurderer Ulrik Kjær.
Samtidig peger han på, at Bornholms Regionskommune ikke dygtigt nok har informeret om, at sammenlægningen af de fem kommuner og amtet bl.a. har medført, at borgeren får en bedre betjening med et højere fagligt niveau.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.