SANDVIG - Christina Andreasen fra Sandvig IS Kalas har forespurgt kommunen om det er muligt at få lov til etablere en strand ved butikken i Strandgade.
Efter sidste store storm blev det lille stykke "strand" lige op til og syd for Kalas næsten tømt for sand. Nu ligger der en mindre mængde groft sand tilbage.
”Vi overvejer derfor, hvis der kan gives tilladelse til det, at fylde noget nyt sand på. Området er ikke vores, men benyttes i stort omfang af vores og byens gæster.
Hvis der kan gives tilladelse til det - er der i så fald noget bestemtsand vi skal bestille? - tænker ikke at Dueoddesand o.l. passer her...
I sidste ende må vi så se om det er inden for en overskuelig økonomisk ramme at forbedre dette område”, skriver Christina Andreasen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.