Det kolde vejr gav god sigt

AF Bjarne Hansen / Lørdag 27-10-12 - 21:40

Lørdag afviklede Det Bornholmske Hjemmeværn den årlige skydekonkurrence på Raghammer Skydeterræn med 25 skytter fra fire kompagnier.

17 hjælpere havde sørget for udfordrende og interessante skydebaner.

Det kolde, klare vejr var perfekt til skydning, og det var nogle tilfredse skytter, der efter fire timer kom i mål ved Hjemmeværnshytten. Her fik vinderne på de forskellige våben kort tid efter overrakt pokaler af kaptajn Lars Lilholm:

Let maskingevær: Niels Rylander Christensen, Hjemmeværnskompagni Rønne.
Gevær M/95 med Aimpoint: Hans Henrik Jørgensen, Stabskompagniet.
Gevær M/95 med Optik: Flemming Westh, Hjemmeværnskompagni Rønne.
Gevær M/95: Bent Erik Kjær-Pedersen, Politikompagniet, der fik hele to pokaler, idet han også blev bedste geværskytte – samlet.

FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU