Detailhandlen skal ansætte flygtninge
Arkivfoto

Detailhandlen skal ansætte flygtninge

AF BJARNE HANSEN / Søndag 12-11-17 - 09:29

RØNNE – En del af bestræbelserne på at få Bornholms flygtninge i arbejde går på at uddanne dem inden for detailhandlen.

I midten af december starter Bornholms Regionskommune et kursus, som skal få 21 flygtninge i uddannelse inden for detailhandel.

Forløbet bliver sammensat af danskundervisningen, branche-dansk, praktik på virksomheder og AMU-kurser.

Der vil for alle kursister være fokus på branchens arbejdsmetoder og service.
Der vil for en dels vedkommende også være undervisning i kassebetjening, mens der for andre vil være fokus på at få flere sproglige færdigheder indenfor branchen.

De får alle undervisning i fagord og udtryk indenfor branchen og bliver styrket i deres kommunikation både i forhold til forståelse og tale, oplyser kommunen.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU