DGI Bornholm har meldt sig ind i foreningen Bornholmske Skove og Naturområder som forening med et støttekontingent på 2.500 kr. årligt.
Ifølge DGI Bornholm er det vigtigt, at offentlighedens adgang til skovene kan opretholdes.
- Vores støtte skal også ses i lyset af, at der i de kommende år skal satses meget mere på folkesundhed og forebyggelse. Derfor skal alle såvel foreninger som enkeltmotionister frit kunne færdes i de bornholmske skove, siger formanden for DGI Bornholm, Erik A. Larsen.
Skovforeningen vil købe bl.a. Klemensker Plantage, Rutsker Plantage og det meste af Østermarie Plantage, fordi Bornholms Regionskommune har besluttet at sælge nogle af kommunens skove for at tjene 36 mio. kr.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.