DMI nedtoner snekaos

AF Bjarne Hansen / Torsdag 20-3-08 - 20:36

Bornholm får måske alligevel ikke de store problemer med snefygning langfredag. Det varslede snevejr bliver mest til slud eller tøsne, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut.

Tidligere på dagen advarede Vejdirektoratets Trafikinformation bilisterne mod at køre ud langfredag, fordi der med 10 til 15 centimeter sne ville være risiko for voldsom snefygning. Men den fare ser ud til at være drevet over.

"Man kan sige, at nedbøren er blevet lunet lidt op," siger vagthavende hos DMI.

Langfredag kan Bornholm vente slud eller sne med jævn til hård vind fra øst, som drejer over i nordøst og kan blive til kuling.

Natten til lørdag kan der ventes sne og stedvis snefygning den østlige del af landet. Lørdag kan der komme sne og snebyger.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU