DR har udgivet en bog om de bitre, politiske magtkampe efter sammenlægningen af Bornholms fem kommuner og amtet.
Bogen beskriver, hvordan flere af øens borgmestre endte i en bitter strid om posten som regionsborgmester. Om brudte alliancer og uvenskaber.
Ud fra 140 interviews med magtkampens hovedpersoner og vidner, beretter bogen, hvordan det gik til.
Bogen er skrevet af Thomas Kofoed Poulsen, der er opvokset på Bornholm og uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole.
DR Bornholm udgiver bogen gennem DRs forlag, DR Multimedie.
- Bogen viser, hvad vælgere og politikere i resten af Danmark måske har i vente, og derfor er bogen af almen interesse i hele landet. Det er baggrunden for, at DR udgiver bogen, siger DRs programdirektør Lars Vesterløkke.
Kampen om Bornholm er på 250 sider og koster 199,95 kr.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.