Energinet kan ikke forklare ekstra udgift på 700 mio. kr.
Illustrationsskitse

Energinet kan ikke forklare ekstra udgift på 700 mio. kr.

Det kan ikke opgøres, hvor meget der skyldes de særlige forhold på Bornholm

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 2-9-26 - 22:43

BORNHOLM – Energinet kan ikke sætte konkrete beløb på årsagerne til budgetoverskridelserne på Energiø Bornholm. Det fremgår af et svar fra klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.


Konkrete spørgsmål
Det konservative folketingsmedlem Anders Storgaard havde blandt andet bedt ministeren oplyse, hvor stor en del af meromkostningerne der skyldes transport af materialer og vanskelighederne ved at gennemføre et stort byggeri på Bornholm.

Energinet svarer, at det ikke er muligt at lave en detaljeret fordeling, fordi selskabet ikke har indblik i entreprenørernes beregninger og risikotillæg.


Flere årsager til højere pris
Energinet peger på en lang række årsager: prisstigninger, markedsusikkerhed, vanskeligere jordbund end ventet, ændrede krav til bygningerne, teknisk kompleksitet og de særlige logistiske forhold på Bornholm.

Blandt andet har fund af alunskifer vist sig at kunne give ekstra udgifter til undersøgelser, håndtering af jord, miljøforanstaltninger og deponering. Samtidig er udgifterne som følge af de logistiske og ressourcemæssige udfordringer på Bornholm blevet større end forventet.


Særligt budget
Energinet understreger dog, at der allerede i det oprindelige budget blev taget højde for, at Bornholm er en ikke-brofast ø. Budgettet tog udgangspunkt i erfaringer fra Viking Link og blev opjusteret for forventede ekstraudgifter ved at bygge på Bornholm.

Den samlede meromkostning for Energinets del af Energiø Bornholm opgøres nu til 0,7 mia. kr. i forhold til det senest godkendte budget.


Budget på 22,2 milliarder
Det senest godkendte budget for Energinets del af Energiø Bornholm er på 22,2 mia. kr.

Med den seneste meromkostning på 700 millioner kroner er udgifterne dermed steget til omkring 22,9 mia. kr., før der tages højde for blandt andet lavere forventede byggerenter som følge af EU-støtte og statsligt anlægstilskud.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Lørdag 12-9-26 - 21:17 Historisk oprykning for Team Golf Bornholms damer
SPORT 12.9.26 21:17

Historisk oprykning for Team Golf Bornholms damer

NYHEDER 12.9.26 22:21

18 nye byggegrunde på vej i Rønne

Bornholms Regionskommune vil sætte 18 planlagte og udstykkede byggegrunde i Søndre Løkker til salg i år
NYHEDER 12.9.26 22:17

Nyt liv i det gamle forsamlingshus i Olsker

Medaljefabrikken inviterede lørdag til fernisering, musik og langbordsmiddag i det tidligere forsamlingshus
SPORT 12.9.26 17:52

Pointtab mod bundholdet

Nu nummer to i rækken
NYHEDER 12.9.26 10:01

BRK får kun 27 mio. kr. fra selskabsskatter

Selskabsskatter står for under 1 procent af Bornholms Regionskommunes indtægter i 2027
NYHEDER 12.9.26 09:54

Mindre gods med færgerne til Bornholm

Den samlede fragttrafik er faldet tre procent i årets første otte måneder
NYHEDER 12.9.26 08:39

Travbanen støtter kampen mod brystkræft

Bornholms Brand Park inviterer til fællesspisning, dragshow og auktion til fordel for Støt Brysterne
DØDSFALD 12.9.26 08:37
NYHEDER 12.9.26 08:35

Minister skal redegøre for Søværnets behov i Østersøen

Forsvarsminister Jeppe Bruus skal svare Folketinget på, hvilke operative behov Søværnet får i blandt andet Østersøen
NAVNE 12.9.26 08:27
NYHEDER 11.9.26 17:41

BRK's kasse er næsten fordoblet siden 2023

Likviditeten er steget fra 3.590 til 6.506 kroner pr. indbygger på knap tre år
NYHEDER 11.9.26 16:31

Strikkefestival lokker gæster til Bornholm

Strik Bornholm vender tilbage til Nordlandshallen – ved seneste festival deltog mere end 2.200
NYHEDER 11.9.26 12:21

Færgerne er blevet markant mindre rettidige

294 ankomster har været forsinkede i årets første otte måneder mod 159 sidste år
NYHEDER 11.9.26 12:19

Flere passagerer med Bornholmslinjen i august

Færgerne havde 7.336 flere passagerer end i samme måned sidste år
SPORT 11.9.26 10:27

BHS-PL Beton Bornholm kaster sig ud i vild cykelweekend

Fem ryttere kører UCI-løb i Holland lørdag – efter fem timers søvn fortsætter turen til finalen i Demin Cup i Holbæk
NYHEDER 11.9.26 10:06

Markant større BRK-tilskud til NaturBornholm

Det kommunale driftstilskud til oplevelsescentret i Aakirkeby forhøjes til over 1,7 mio. kr. om året