Energiselskab i Olsker mangler 10,5 mio. kr.
Illustrationsfoto

Energiselskab i Olsker mangler 10,5 mio. kr.

AF BJARNE HANSEN / Lørdag 10-7-21 - 09:32

OLSKER - Energi Øst ApS i Olsker har offentliggjort årsregnskab med økonomiske udfordringer i millionklassen.


Selskabets resultatopgørelse for 2020 udviser et overskud på 893.464 kroner, men selskabets balance viser en negativ egenkapital på 10.555.743 kr.

Selskabet har, modsat tidligere år, haft ugunstige vindforhold, der har resulteret i en væsentlig mindre elproduktion målt med sidste år.


Ikke tilfredsstillende
I regnskabet skriver ledelsen, at udviklingen i selskabets aktivitet og indtjening i 2020 er utilfredsstillende. Ledelsen forventer at aktivitet og indtjening bliver på et højere niveau i det kommende år sammenlignet med i år.

Ledelsen forventer, at egenkapitalen reetableres via egen drift inden for 3-4 år.

Steffen Christian Olsen ejer firmaet og er som den eneste også registreret i direktionen.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU