Planen lægger op til 80 boliger uden bopælspligt og 20 helårsboliger på Nordmolen
NEXØ – Enhedslisten står alene med kravet om bopælspligt i alle 100 planlagte boliger på Nordmolen i Nexø. De øvrige partier har bakket op om, at planlægningen fortsætter med 80 boliger uden bopælspligt og 20 helårsboliger.
Helle Munk Ravnborg (Ø) kunne ikke medvirke til princippet om boligerne, da Miljø- og Erhvervsudvalget behandlede sagen.
Hun begrundede sin modstand med ønsket om at bevare Nexø som en by med bopælspligt.
Samtidig mener hun, at det vil være uhensigtsmæssigt at etablere lejligheder uden bopælspligt ved siden af det planlagte hotel med hotellejligheder. Hun har peget på risikoen for, at lejlighederne kan udvikle sig til et såkaldt skyggehotel.
Flertallet anbefalede planprincipperne for Nordmolen. Dermed kan planlægningen fortsætte med udgangspunkt i 100 boliger, hvoraf 20 skal være helårsboliger med bopælspligt, mens 80 kan anvendes som flexboliger.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.