Enigt udvalg vil udvide butikscenter
Skitse: Bornholms Regionskommune

Enigt udvalg vil udvide butikscenter

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 18-11-21 - 11:48

RØNNE – Et enigt Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalg har besluttet at anbefale Kommunalbestyrelsen at et forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for en udvidelse af Vibegårdscentret i Rønne sendes i offentlig høring.


Baggrunden er et ønske fra butikskæden Elgiganten, der ønsker at opføre en ca. 1.400 kvadratmeter stor butik på et areal, der grænser op til Vibegårdscentret.

Elgiganten ønsker at etablere en såkaldt boksbutik på et privatejet ubebygget areal, der ligger i umiddelbar tilknytning til Vibegårdscentret.


Træbælte mod vejen
Der bliver ifølge forslaget et 20 meter bredt træbevokset bælte langs med Aakirkebyvej.

Planområdet er et ubebygget areal på 3.885 kvadratmeter, or arealet har tidligere været opdyrket til gartneriformål. Men er gennem de sidste ca. 20 år sprunget i skov.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU