Bornholm er blandt Europas fattigste egne og får dermed andel i unionens strukturfondsmidler på i alt 2.294 mia. kr.
EU-Parlamentet gav tirsdag grønt lys for at fordele det svimlende beløb i tiden 2007-13. Danmark kan få 618 mio. kr. fra de såkaldte strukturfonde.
- De kan gå til at skabe flere og bedre jobs i blandt andet Nordjylland, Sydfyn, Lolland-Falster og Bornholm, siger EU-parlamentariker Ole Christensen (S) til Ritzau.
Bornholms andel bliver på 15 mio. kr. årligt. De godt 100 mio. kr. svarer nogenlunde til det tilskud, Bornholm fik i indeværende strukturfondsperiode.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.