Express 5 fik slået stort hul i skroget
Express 5 ved kaj i Rønne. Foto: Presse-fotos.dk

Express 5 fik slået stort hul i skroget

AF BJARNE HANSEN / Søndag 28-5-23 - 11:43

RØNNE – Bornholmslinjens hurtigfærge Express 5 fik et stort hul i skroget, da den lørdag aften påsejlede en pram i Ystad Havn.


Rederiet oplyste, at der var tale om en mindre skade på skroget, men stor nok til at det var nødvendigt at indstille færgens sejlads, selvom skaden er over vandlinjen.

Det betød, at afgangen kl. 20:30 blev aflyst, og et større antal passagerer strandede i Ystad.


Ved kaj i Rønne
I dag ligger Express 5 i Rønne Havn, hvor det er tydeligt, at der er tale om et større hul i stævnen i højre side af færgen.

Årsagen til at Express 5 ramte den store pram, der ligger i havnebassinet i Ystad, er endnu ikke klarlagt.


Her er den pram, som Express 5 påsejlede lørdag aften. Foto: Mads Kristofersen

Skaden på Express 5 har betydet, at rederiet har aflyst to dobbeltture i dag. Det er endnu uvis, om færgen kan nå at blive repareret og godkendt til passagersejlads til i morgen, 2. pinsedag.

Det er dog rederiets forventning.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU