Fælles energi på Folkemødet
Fællesskabets første opgave løst: Fra venstre Mads Akselbo Holm, direktør for Folkemødet, Rasmus Sielemann Christensen, adm. direktør, Bornholms Energi & Forsyning, Lars Goldschmidt, formand, Bornholms Energi & Forsyning, og Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi.

Fælles energi på Folkemødet

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 11-5-17 - 13:16

ALLINGE - Energiens Scene bliver et nyt stort område, som fremover skal sætte rammerne for den folkelige debat om grøn energi og klima på Folkemødet i Allinge.

Scenen er den første af sin art og vil komme til at ligge ud for Nordlandshallen. Torsdag formiddag blev det første spadestik taget af parterne, der står bag projektet. Det er Folkemødet, Bornholms Energi & Forsyning og Dansk Energi, der danner partnerskabet på energiområdet.

De tre partnere stak spaden i jorden foran Nordlandshallen i Allinge som en markering af samarbejdet, der løber af stablen under Folkemødet.

Medarrangørerne på Energiens Scene er DI Energi, Concito, Dansk Byggeri, Det Økologiske Råd, Olie Gas Danmark, Vindmølleindustrien, State of Green, DI Byg, Clean, Klimarådet og DONG Energy.

Naturlig baggrund
På et improviseret pressemøde slog parterne fast, at der er en naturlig baggrund for det nye initiativ.
Danmark eksporterer energiteknologi for milliarder, slår verdensrekorder med vindmøller og er et stærkt, grønt brand i resten af verden.

Folkemødet og energibranchen håber, at Energiens Scene bliver et helt nyt område på Folkemødet, som skal være centrum for energidebatten til sommer.

- Vi vil som Folkemøde gerne prøve nye typer samarbejde af og vil meget gerne skabe nogle forskellige områder. Vi er rigtig glade for, at energibranchen har grebet muligheden med os og vil være med til at teste ideen og konceptet af, siger Mads Akselbo Holm, direktør for Folkemødet.


Det er på dette areal foran Nordlandshallen, energiscenen bliver placeret.

Bornholm vises frem
Bornholm bliver vist frem som det gode eksempel.

- Bornholm er med helt fremme, når det kommer til grønne løsninger og test af fremtidens vedvarende energisystemer. Her på øen er vi blandt andet med i forsknings- og udviklingsprojekter, der involverer flere tusind bornholmere, og som har skabt international opmærksomhed. Vi skaber nu sammen med Dansk Energi og Folkemødet et helt nyt koncept, der sætter endnu mere fokus på grøn energi og klimaet, og som samtidig er et koncept, der i den grad støtter op om folkemødet her på Bornholm. Det er jeg rigtig tilfreds med, siger Rasmus Sielemann Christensen, der er direktør for Bornholms Energi & Forsyning.

Folkelig debat
Hos Dansk Energi håber man, at der med det nye tiltag kan skabes en folkeligdebat:

- Vi glæder os til at være med til at skabe et rum for den folkelige debat om energi, som danner rammen om et bedre og grønnere liv for danskerne. Der er allerede en kæmpe interesse for debatterne på scenen, og vi glæder os i den grad til premieren til sommer, siger Lars Aagaard, der er adm. direktør i Dansk Energi.


Sådan kommer den nye energiscene til at tage sig ud.

Folkemødet afholdes 15. – 18. juni i Allinge, og Energiens Scene åbner på Folkemødets første dag.

Energiens Scene vil have plads til ca. 200 tilhørere.


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Søndag 27-9-26 - 06:03 Energiø Bornholm kan blive knudepunkt for flere lande
NYHEDER 27.9.26 06:03

Energiø Bornholm kan blive knudepunkt for flere lande

NYHEDER 27.9.26 16:33

Bornholm med i plan om flere botilbudspladser

Kommunerne har svært ved at finde egnede tilbud til borgere med komplekse behov
NOTER 27.9.26 16:18

Flere busser med færgen til Ystad

Bustrafikken på Rønne-Ystad-ruten steg markant i august
SPORT 27.9.26 16:11

Mathea og Asger genvandt Bornholmsmesterskabet

Ungdomsrytter leverede dagens overraskelse i Helvedsbakkerne
NYHEDER 27.9.26 15:06

Turister afgørende for Bornholms fødevarebranche

Fødevarevirksomheder peger på turismen som deres vigtigste hjemmemarked
LIVSSTIL 27.9.26 10:00

Den rigtige ladeløsning til din elbil?

Ifølge FDM findes der ikke én løsning, der er bedst for alle
NYHEDER 27.9.26 09:03

Borgerarrangement om sundhed udskydes

Mødet om den nye folkesundhedslov bliver først holdt i det nye år
NYHEDER 27.9.26 08:59

Bornholms skoler skal have fælles mål

Politikere, lærere, skoleledere og elever har drøftet den fremtidige retning for folkeskolerne
NYHEDER 26.9.26 21:38

47-årig kvinde tiltalt for voldtægt og grove trusler

Kvinden skal for Retten på Bornholm i en domsmandssag med i alt ni tiltalepunkter
NYHEDER 26.9.26 21:35

Fælles bookingløsning for Bornholm skal undersøges

Destination Bornholm vil se på mulighederne for fælles digitale løsninger for turisterhvervet
SPORT 26.9.26 21:31

Frøns Hjortshøj vandt sidste Golden League-afdeling

Ismael F. Boko sluttede den indledende serie øverst på pointlisten – vindende kusk Kenn Christoffersen fik bøde og udelukkelse
NYHEDER 26.9.26 17:09

Bornholm vil undersøge CO2-fri færgedrift i 2030

Energistrategi peger også på Bornholm som muligt centrum for grønne brændstoffer til skibsfarten
NYHEDER 26.9.26 16:42

Mødegæster skal fylde hotellerne uden for højsæsonen

Destination Bornholm vurderer erhvervs- og mødeturismen som særlig vigtig
NYHEDER 26.9.26 15:32

Batteri ved Hasle kan blive løsning på strømmangel

Energinet undersøger mulighederne for batterier som en del af løsningen på Bornholms pressede elforsyning
NYHEDER 26.9.26 14:08

Rønne Vand udpeget som kritisk enhed

Vandforsyningen skal kunne levere rent drikkevand, selv hvis Bornholm mister strøm og kommunikationsforbindelser
NYHEDER 26.9.26 12:14

BAT mangler 5 mio. kr. i indtægter

Prognosen er forværret med 1 mio. kr. på tre måneder