AAKIRKEBY – Lasse & Mathilde og den bornholmske trubadur Lars Christiansen er på plakaten, når der torsdag den 26. maj er Fællessang i Hareløkkerne.
Bag arrangementet står Bornholms Travselskab, som i år binder an med et ekstra tilbud.
Lederen af travselskabet Charlotte Berg oplyser, at man håber på, at mange vil tage klapstole og -borde med i Hareløkkerne og medbringe picnickurven. Der bliver uddelt sanghæfter, så publikum kan synge med på fællessangene.
Mange kender Lars Christiansen, som har optrådt med sine bornholmske sange mange steder på øen de seneste år.
Ægteparret Lasse Helner og Mathilde Bondo har spillet sammen siden 1975 og har blandt andet fortolket sange fra Højskolesangbogen og sat musik til tekster af blandt andet Poul Henningsen, Niels Hausgaard, Martha Christensen og Piet Hein.
De hører til blandt de mest aktive turnerende musikere i Danmark og de har spillet koncerter i udlandet og i Danmark – fra forsamlingshuse, kulturhuse og værtshuse til festivaler og kirker.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.