GUDHJEM – En 34-årig mand fra Gudhjem skal 40 dage i fængsel efter at have kørt spirituspåvirket på en lille knallert.
Desuden skal han betale en bøde på 500 kr. og er frakendt retten til at føre lille knallert i 10 år.
Manden blev 8. november kl. 16:50 standset af politiet, da han kørte på en lille knallert på Gudhjemvej i Gudhjem.
En blodprøve har dokumenteret, at han havde alkoholpromille på 2,68.
Manden er desuden dømt for at køre, selvom han er frakendt retten til at føre lille knallert. Dommen omfatter også, at han ikke kunne dokumentere, at knallerten havde en lovpligtig ansvarsforsikring.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.