Fængselsstraf til 56-årig efter vanvidskørsel
Arkivfoto

Fængselsstraf til 56-årig efter vanvidskørsel

AF BJARNE HANSEN / Mandag 9-1-23 - 14:20

AAKIRKEBY – Retten på Bornholm har idømt en 56-årig mand fra Aakirkeby 20 dages fængsel og en bøde på 15.000 kroner for at have kørt bil med en promille på 2,68.


Han blev desuden frakendt kørekortet i tre år og bilen blev konfiskeret.

Den dømte har anket dommen til Østre Landsret.


Bragt til standsning
Lørdag den 12. november omkring kl. 18:22 blev den 56-årige bragt til standsning på Skolevej i Aakirkeby.

Manden blev ved en alkometertest målt til at have en promille over 2, hvilket bliver betragtet som vanvidskørsel.

Bilen blev derfor beslaglagt med henblik på konfiskation, og manden blev kørt til hospitalet i Rønne for udtagelse af blodprøve, der altså viste en promille på 2,68.








FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU