En 71-årig mand fra Svaneke er ved Retten på Bornholm idømt fem måneders fængsel for blufærdighedskrænkelse af en mindreårig samt besiddelse af børneporno.
De to måneder blev dog gjort betinget, oplyser vicepolitiinspektør Peter Jørgensen.
Dem dømte skal udføre 40 timers ulønnet samfundstjeneste og betale en erstatning på 15.000 kroner til sit offer.
Den 71-årige blev dømt for at have krænket den mindreårige drengs blufærdighed for et års tid siden.
Den tiltalte blev frifundet for anklagen om anden kønslig omgang med drengen.
I forbindelse med efterforskningen ransagede politiet mandens hjem. Her fandt betjentene en hel del børneporno på hans computer.
Politiet har på grund af sagens karakter ikke omtalt den i offentligheden. Sagen kom frem, da Bornholm.nu i sidste uge kunne oplyse, at den 71-årige var blevet tiltalt i sagen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.