RØNNE – Bornholms Politi har optaget rapport om et mindre færdselsuheld i Rønne.
Mandag kl. 11:15 kørte en 59-årig kvinde ind på parkeringspladsen ved Sankt Mortens Gade 3. En bil, der samtidig bakkede ud, påkørte hende på højre bagdør, så den fik en lille bule og en ridse.
I første omgang så hun ikke skaden, så hun fik ikke kontaktoplysninger på den anden person.
Politiet opfordrer vedkommende til at kontakte politiet af hensyn til forsikringsdækningen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.