Den gennemsnitlige pris, der betales for en færgebillet til Bil+5 til og fra Bornholm, var 50 kr. lavere i 2011 end i 2004.
Dette på trods af, at der i perioden er sket en nærmest total fornyelse af flåden ved anskaffelse af nye færger, og at prisen på brændstof til færgerne er mindst firedoblet. Der er således sket en betydelig forøgelse af kapitalomkostningerne og driftsomkostningerne, uden at det er slået igennem på billetpriserne, fremgår det af en rapport fra Bornholms Regionskommune.
BornholmerFærgens nuværende kontrakt indeholder – i modsætning til den kontrakt, der udløb den 31. august 2011 – en mekanisme, der sikrer, at en del af meromkostningen ved stigninger i oliepriserne dækkes mellem operatøren og kunderne.
Derfor har rederiet Færgen varslet prisstigninger, men de er ikke så høje, at de kompenserer rederiet for de øgede udgifter.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.