Fandt narko og våben på bopæl
Arkivfoto

Fandt narko og våben på bopæl

AF BJARNE HANSEN / Lørdag 21-2-15 - 11:11

En 36-årig mand fra Vestbornholm er af Bornholms Politi sigtet for ulovlig besiddelse af amfetamin og marihuana samt at have våben i sit hjem.

Når Retten på Bornholm i den kommende uge behandler sagen, så er den 36-årige sigtet for i alt fire forhold.

Den 11. november omkring kl. 16:20 fandt politiet på mandens bopæl 41 gram amfetamin, som skulle overdrages til andre.

Ved samme lejlighed fandt politiet et luftgevær og en gaspistol, som ikke var opbevaret på forsvarlig vis, idet luftgeværet lå under en sofa og pistolen i et uaflåst skab.

Politiet fandt også en gasspray.

Der blev også fundet og konfiskeret 116 gram marihuana, som den 36-årige har oplyst var til eget forbrug, oplyser Retssekretariatet.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU