En husejer henvendte sig for nylig til Bornholm Politi og fortalte at han havde fundet en pose med sprængstof på husets loft.
Vicepolitikommissær Hans-Henrik Dam fortæller til Jyllands-Posten, at der var tale om “en større mængde”, så derfor tilkaldte politiet et hold minører, som så fjernede sprængstoffet.
Hans-Henrik Dam fortæller, at borgeren havde købt huset for fire- fem år, og at han havde fundet posen med sprængstof på et uudnyttet loftrum.
Politiet formoder, at det er noget sprængstof, som den tidligere ejer ved et uheld har glemt at tage med.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.