Fannikkes situation yderligere forværret
Arkivfoto: Bjarne Hansen

Fannikkes situation yderligere forværret

AF BJARNE HANSEN / Fredag 29-10-21 - 11:41

RØNNE – Situationen for Fannikke ApS i Snellemark i Rønne er blevet yderligere forværret efter endnu et år med underskud.


Der er røde tal i selskabets årsresultat, som er opgjort til et underskud på 1.296.506 kroner efter skat. Året før var underskuddet på 187.053 kr. og inden da på 427.560 kr.

Virksomhedens egenkapital er minus 3.011.146 kr.

Bornholms Revision A/S vurderer, at der er væsentlig usikkerhed om selskabets fortsatte drift.

Men det er ledelsens forventning, at kapitalen reetableres ved fremtidig indtjening.


Indefryser gæld
Selskabets gæld til tilknyttede virksomheder vil først blive forlangt indfriet, når økonomien og likviditeten i selskabet tillader dette. Gælden forventes først indfriet senere end ét år efter balancedagen.

Yderligere har selskabets ultimative ejer samt ægtefælle erklæret at ville bistå selskabet med likviditet om nødvendigt, hvorfor det er ledelsens opfattelse, at selskabet med den gældende kreditramme og eventuel yderligere tilførsel af likviditet vil kunne fortsætte driften i hele regnskabsåret 2021/2022.







FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU