To drenge på henholdsvis 15 og 16 år overfaldt onsdag en 15-årig dreng - og filmede det med mobiltelefon.
Det oplyser vagthavende ved Bornholms Politi.
Den ene dreng slog og sparkede sit offer, mens den anden filmede episoden. Det er det, der kaldes happy slapping.
Offeret blev senere kørt til skadestuen for at blive undersøgt. Her konstaterede man, at han havde fået nogle knubs men ikke nogen alvorlige skader.
Drengene sad torsdag aften til afhøring på Politigården i Rønne.
- På grund af deres alder, bliver der tale om en straffesag, siger vagthavende.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.