DR Bornholms Radio har bedre fat i lytterne nu end for et år siden.
Det nyeste lyttertal fra Gallup viser, at Bornholms Radio havde en markedsandel på 62 procent af al radiolytning på Bornholm i andet kvartal. Det var 2 procentpoint mere end på samme tidspunkt for et år siden.
- Vi er glade for, at lytterne vælger Bornholms Radio, selv om konkurrencen om radiolytterne på Bornholm er blevet større, siger DR Bornholms chef, Per Bjerre.
Sky Radio har tabt lyttere i forhold til for et år siden, men de allerseneste sammenligninger viser, at Sky Radio har vundet lyttere igen efter at den er begyndt at anvende studieværter og ikke længere kun spiller musik.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.