Kvaliteten på behandlinger på Bornholms Centralsygehus er øget, men i fremtiden vil endnu flere behandlinger flytte væk fra øen.
Dét siger formanden for Bornholms Regionskommunes sundhedsudvalg, Thomas Thors (S).
- Sygehuset har de seneste 2-3 år sendt de patienter over, som lægerne ikke kan klare godt nok på Bornholm. Derfor er kvaliteten på sygehuset generelt gået op for de behandlinger, der er tilbage siger Thors til DR Bornholm.
Men Thors siger også, at der vil være nye områder, hvor sygehuset enten vil holde op med at behandle eller hente eksperter til Bornholm. Det sker for at leve op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer, fordi både behandlinger og krav hele tiden ændres.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.