Der er flertal i Regionsrådet for at give Ole Almeborg mulighed for at starte produktion i det tidligere Hasle Klinker.
Dét siger viceregionsborgmester Bjarne Kristiansen (I) til Netavisen Bornholm.nu.
Det er imidlertid en betingelse, at et lejemål mellem Bornholms Regionskommune og Ole Almeborg ikke omfatter 19 hektar, som Ole Almeborg ønsker, men begrænser sig til det areal, hvor fabriksbygningerne er placeret.
Stor fabrikshalFinansmanden Ole Almeborg ejer bygningerne, og har sammen med PL Beton i Muleby været interesseret i at udnytte en 6.000 m² stor fabrikshal til montage af komponentbadeværelser.
- Vi vil utrolig gerne hjælpe Ole Almeborg med at få en produktion i gang. Det er et glimrende initiativ. Men hverken han eller andre kan leje alle 19 hektar, hvis de ikke producerer klinker og skal bruge arealerne til at grave efter ler. Sådan er betingelserne, siger Bjarne Kristiansen.
Thomas Thors enigSamme holdning har regionsborgmester Thomas Thors (S):
- Ole Almeborg mener sig berettiget til at leje 19 hektar jord for 50.000 kr. årligt uden at opfylde betingelserne for det.
Pointen er, at ingen har udelukket muligheden for at udleje den begrænsede grund bygningerne ligger på. Det er dog understreget, at Regionsrådet først ville kunne komme til klarhed om dette spørgsmål, når det juridiske i sagen var på plads, understreger Thomas Thors.
Regionslisten, løsgængeren Peter Lundby Hansen og Venstre er indstillet på, at Ole Almeborg skal kunne leje hele grunden.
Læs også:
Ole Almeborg: Kommunen stoppede fabrikThomas Thors: Ikke produktion i klinkefabrik
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.