De konservative fik ikke opbakning til den konkrete undersøgelse, de havde foreslået
BORNHOLM – Kommunalbestyrelsen besluttede torsdag med 14 stemmer mod ni at sende de konservatives BAT-plan til Miljø- og Erhvervsudvalget som input til det videre arbejde.
De konservative ønskede, at administrationen skulle undersøge en ny organisering og udarbejde et beslutningsgrundlag med sigte på mulig privatisering af BAT med gennemførelse primo 2029.
Flertallet vedtog i stedet Socialdemokratiets ændringsforslag om udvalgsbehandling. De konservative, Dansk Folkeparti og Enhedslisten stemte imod.
Planen omfatter færre faste busruter, mere Flextrafik og udbud af kørslen til private operatører. De konservatives beregninger viser en mulig årlig besparelse på 16,7 millioner kroner, men forudsætningerne er endnu ikke efterprøvet administrativt.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.