Interessen for Folkemødet i Allinge stiger fortsat, og der er til næste år søgt om større og flere telte end de fire tidligere år.
”Udfordringen ved det er, at det ikke er muligt at imødekomme alles ønsker. Det betyder, at vi kommer til at afvise flere ansøgere, og i stedet opfordre dem til at gå sammen med andre, eller at benytte mødelokaler til deres arrangementer,” fortæller Louise Groth-Michelsen, projektleder på Folkemødet.
Ansøgningerne bliver vurderet efter Folkemødets principper for deltagelse og kriterierne for arealtildeling.
Alle ansøgere vil få en første tilbagemelding på deres ansøgning inden jul.
”Af ansøgningerne kan vi se, at arrangørerne på Folkemødet 2015 igen sætter en bred vifte af Danmarks aktuelle udfordringer til debat, og folketingsvalget - hvad enten det kommer i foråret eller efteråret - vil også få stor indflydelse på diskussionerne,” vurderer Louise Groth-Michelsen.
Folkemødet 2015 foregår fra 11. til 14. juni.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.