Folkemødet koster politiet 12 mio. kr.
Arkivfoto: Kristian Kirk Mailand

Folkemødet koster politiet 12 mio. kr.

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 4-5-16 - 17:08

ALLINGE – Bornholms Politi forventer, at politiets indsats ved Folkemødet 2016 vil koste 12 millioner kroner.

Politiets planlægning er i fuld gang, hvor politi og andre myndigheder igen i år forstærker Bornholms samlede beredskab.

Også i 2016 øger politiet sit beredskab på Bornholm for at varetage sikkerheden under Folkemødet, hvor mange af landets kendte debattører, politikere, foreningsledere og ikke mindst rigtig mange borgere deltager.

- Vi er i gang med at planlægge vores indsats, som vi ønsker skal balancere mellem Folkemødets ånd og den nødvendige sikkerhed, siger politidirektør Peter Møller Nielsen, Bornholms Politi.

Politiet vurderer løbende truslen i forhold til Folkemødets arrangementer og deltagere, og justerer indsatsen derefter.


Politidirektør Peter Møller Nielsen. Arkivfoto

Myndighedsskib
Som det før er sket ved ekstraordinære politioperationer i Danmark, bliver politistyrken i 2016 samlet på et skib.

- Sidste år var det en ret omfattende logistisk udfordring, at vores folk boede spredt over hele øen. I år samler vi enheder og materiel eet sted og bruger dermed også skibet som centralt logistisk støttecenter for hele vores indsats. Det giver os nogle operative og logistiske fordele, siger Peter Møller Nielsen.

Derudover skal skibet transportere politiets enheder, udstyr og køretøjer til og fra Bornholm samt indkvartere personale fra andre myndigheder.

Detaljer er hemmelige
Af sikkerhedshensyn ønsker politiet ikke aktuelt at frigive yderligere detaljer om skibet, dets sejlads eller anløb til Bornholm. Det samme gælder antallet af politifolk og hvilket udstyr, der indgår i indsatsen.

Politiet har før anvendt skibe til ekstraordinært store politioperationer - dels under klimatopmødet COP15 i 2009 og ved FN’s sociale topmøde i 1995 i København.

Leje af skibet ved Folkemødet inklusiv sejlads, indkvartering og bespisning af personalet koster ca. 12 millioner kroner for den periode, operationen varer.

Folkemødet finder i år sted for sjette gang og foregår fra torsdag den 16. juni til søndag til 19. juni.


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Søndag 18-10-26 - 19:27 Bornholms Golf Klub har 824.000 kr. i kassen
NYHEDER 18.10.26 19:27

Bornholms Golf Klub har 824.000 kr. i kassen

LIVSSTIL 18.10.26 23:03

Vinterkøkken vender tilbage på Griffen

Restauranten på Griffen Spahotel i Rønne fortsætter med klassiske søndagsretter i vinterhalvåret
NYHEDER 18.10.26 05:44

Markant fremgang for de bornholmske museer

Besøgstallet steg med næsten 32.000 i 2025 – især kunstmuseerne oplevede stor fremgang
KULTUR 18.10.26 14:33

Svanekegaarden får sin egen cafe

Den nye udstillingscafé tilbyder produkter fra en række bornholmske producenter
NYHEDER 18.10.26 12:09

64-årig står til bøde efter kørsel med trailer

Politiet mener, at påhængsvognens sikkerhedswire ikke var monteret korrekt
NYHEDER 18.10.26 11:17

Bornholmerne investerer mindst i aktier

Kun hver fjerde af de voksne bornholmere investerer i værdipapirer
NYHEDER 18.10.26 09:34

Bornholmske projekter udnytter EU-støttekroner

Kun en mindre del af de 4,77 mio. kr. fra LAG Bornholm er efterfølgende nedskrevet
NOTER 18.10.26 07:27

Tilladelse til maskinhal og garage i Klemensker

Eksisterende udhus bliver samtidig lovliggjort
NYHEDER 18.10.26 06:28

Antallet af offentligt forsørgede falder på Bornholm

På fire år er antallet af offentligt forsørgede faldet med godt otte procent
NYHEDER 17.10.26 19:27

Campus Bornholm forbereder uddannelser til energiøen

Dansk Metal og Dansk Industri undersøger behovet for arbejdskraft og nye kompetencer på Bornholm
NYHEDER 18.10.26 05:19

Færre konsultationer hos de praktiserende læger

Antallet af almindelige lægekonsultationer på Bornholm er faldet med godt fem procent siden 2019
SPORT 17.10.26 17:42

NB-føring endte i stort nederlag

Nederlaget var NB Bornholms andet i sæsonen og sender holdet ned på femtepladsen
NYHEDER 17.10.26 17:38

Kvinde mistænkt for otte tyverier i Kvickly

53-årig kvinde risikerer fængselsstraf efter anklage om en række butikstyverier og narkokørsel
SPORT 17.10.26 17:22

Annika Schou-Lund vandt Bornholm.nu's Rytterserie

Med 57 point sikrede Annika Schou-Lund sig den samlede sejr foran Michala Haagensen og Camilla Munk Boeck
NYHEDER 17.10.26 11:00

17 millioner til støtte for udsatte skoleelever

En stor del af pengene er dog allerede bundet til støtte for konkrete elever
NYHEDER 17.10.26 13:28

Flere bornholmske familier købte bil

374 familier på Bornholm købte én bil i 2025. Det var flere end året før