Det var primært de voksne, som politiet måtte have fat i og udskrive bøder til under kontrollerne ved øens skoler i forbindelse med skoleårets start.
Den landsdækkende målrettede færdselsindsats på Skolestart august 2013, har været afviklet i ugerne 33, 34 og 35.
Bornholms Politi har i forbindelse med disse indsatser været markant til stede ved de bornholmske skoler, hvor der primært er delt bøde ud til voksne, der enten talte i mobil telefon eller ikke anvendte sikkerhedsseler.
Ligeledes er flere sigtet for at køre for stærkt ved skolerne, oplyser Bornholms Politi.
Den nye skiltning i forbindelse med trafikafviklingen ved Nexø Skole har krævet politiets tilstedeværelse, for derigennem at få "skolet" forældrene til korrekt kørsel. Det er politiets håb, at den nye skiltning ved Nexø Skole vil give større sikkerhed og tryghed i trafik afviklingen ved skolen.
Det endelige resultat fra de tre ugers indsats omkring Skolestart forventes udsendt medio uge 36.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.