Bornholms Brandforsikring A/S har valgt at behandle skader forvoldt af smeltevandet som ”voldsomt tøbrud”, selvom der teknisk ikke er tale om voldsomt tøbrud.
Det betyder, at skader forvoldt af smeltevand, der ikke kan få normalt afløb og kommer ind i bygningen eksempelvis gennem kælderskakte, lyskasser, kældervinduer eller stiger op igennem afløb, er dækket.
Derimod er vand, der trænger ind gennem revner, kældergulv, fodmur, tagrender og lignende ikke dækket.
Oversvømmelse fra sø og vandløb er heller ikke dækket, men der kan eventuelt være dækning fra forsikringsordning under Stormrådet. Selskabet opfordrer disse kunder om at henvende sig, så vil selskabet være behjælpelige med at undersøge dette.
Selskabet opfordrer samtidig kunder, der tidligere i dag har fået afslag om at kontakte selskabet igen.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.