Folketingsmedlem vil have Jeppe Bruus til at bekræfte Bornholms strategiske betydning for Danmark og NATO
BORNHOLM – Forsvarsminister Jeppe Bruus (S) skal svare på, om Bornholm har en central og strategisk placering i Østersøen og spiller en vigtig rolle for Danmarks og NATOs forsvar.
Det sker efter et nyt § 20-spørgsmål fra folketingsmedlem og løsgænger Emilie Schytte, som henviser til stigende varslinger om potentielle russiske offensive indsatser i Østersøen mod blandt andet Gotland og Bornholm.
Vil betrygge bornholmerneEmilie Schytte spørger samtidig, om forsvarsministeren vil redegøre for sin holdning til forsvaret af Bornholm og dermed betrygge bornholmerne.
I begrundelsen henviser hun til Bornholms historie med russiske bombardementer og sovjetisk besættelse samt til tidligere begrænsninger i allierede styrkers tilstedeværelse på øen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.